Om huset

I hjertet af Maribo ligger Kiropraktik & Sundhed Lolland-Falster, hvor vi prioriterer tid og nærvær i arbejdet med vores patienter.

Hos os er tid ikke blot en luksus, men en essentiel værdi, der understøtter både faglig kompetence og den omsorg, vi stræber efter at yde i hvert møde med vores patienter.

Her tager vi os tid til både dig, der har en akut opstået problematik, som blot kræver et par behandlinger, og dig, der kæmper med mere kroniske og komplicerede smerter, som har varet over længere tid. Uanset om du er kommet med en pludselig smerte, der kræver hurtig lindring, eller om du har været igennem en længerevarende smerteoplevelse, er vi her for at møde dig, hvor du er, og hjælpe dig videre.

Vi tror på, at sundhed er en helhed, hvor både krop og sind er tæt forbundne. Derfor giver vi os tid til at forstå og imødekomme den enkelte patients behov – ikke kun på det fysiske plan, men også i forhold til deres mentale velbefindende. Vores tilgang tager udgangspunkt i, at sundhed ikke kun handler om behandling af symptomer, men om at sikre balance og trivsel i hele kroppen.

Vi har været der selv – både som behandlere, der har arbejdet i travle klinikker uden tid til at give vores bedste, og som patienter, der har oplevet følelsen af at være én blandt mange i et upersonligt møde med sundhedsfagligheden. Denne erfaring har været med til at forme vores praksis, og vi ønsker at skabe en tryg og individuel oplevelse for hver patient, så de føler sig set og hørt.

Kiropraktik & Sundhed Lolland-Falster er mere end en sundhedsfaglig klinik – det er et sted for hele familien, med flere forskellige sundhedsfaglige specialer, hvor det tværfaglige arbejde er i fokus, og hvor vi ønsker, at vores patienter oplever en høj grad af omsorg. Vi stræber efter at skabe et trygt og indbydende miljø, hvor alle føler sig godt taget hånd om.

Her er der tid til dig.

/Ejer og Kiropraktor, Mie Agersted

Kiropraktik og Zoneterapi i Maribo Lolland-Falster

Med afsæt i høj faglighed, ro og omsorg, ønsker vi at favne hele dig og hjælpe dig med at optimere din sundhed fysisk og mentalt.

Vi ønsker at skabe et hus med flere sundhedsfaglige specialer, hvor tværfagligt samarbejde er i fokus for at kunne hjælpe dig bedst muligt.