Event/foredrag hos Kiropraktik & Sundhed Lolland-Falster

Førstehjælp til baby/børn 0-6 år

Med børnesygeplejerske Camilla fra Små Liv

Lørdag den 5. april 2025

Klokken 10-12.30/13

Førstehjælpskursus er den bedste investering og sikkerhed, du kan give dig selv og dit barn.

At få børn er en af de største glæder i livet, men frygten for, at noget kan gå galt, er ofte til stede. Småbørn og babyer er naturligt nysgerrige og lærer deres omgivelser at kende ved at røre ved og smage på tingene omkring sig.

Derfor er dette kursus særligt relevant for dig, der er kommende forælder, har børn, er bedsteforælder, babysitter eller arbejder med børn.

Ved Små Livs Førstehjælpskursus, som er 100% målrettet babyer og børn, lærer du, hvordan hurtig og korrekt førstehjælp kan være livsreddende for vores børn.

Vi vil blandt andet dække emner som:

  • Forbrændinger

  • Forgiftninger

  • Feberkramper

  • Sikkerheden i hjemmet

  • Slag på hovedet

  • Noget galt i halsen/spærrede luftveje

  • Hjertestop

Der vil på dagen være mulighed for at drøfte andre emner, som du evt. kunne have interesse i at få uddybet.

Camilla fra Små Liv er børnesygeplejerske og certificeret førstehjælpsinstruktør. Små Liv har specialiseret sig i førstehjælp til babyer og børn. Det er deres hjertesag at gøre alt, hvad de kan, for at alle skal kunne træde til, hvis der skulle ske noget med det lille barn.

Du er meget velkommen til at tage din baby med til foredraget. Der vil være mulighed for, at din baby kan ligge på gulvet og lege, eller hvis din baby sover, kan du stille barnevognen i vores have.

Pris
Foredraget koster 350 kr., som inkluderer foredrag, øvelsesvejledning og let forplejning.

Program
Foredraget varer fra kl. 10.00-12.30/13.00. Vi starter med et oplæg/foredrag af Camilla fra Små Liv. Der vil være en kort pause, hvor du kan få lidt let at drikke og spise. Efter pausen vil Camilla vise konkrete førstehjælpsredskaber, som udføres på dukker, og deltagerne øver på dukkerne. Vi slutter med opsamling og spørgsmål.

Barnevognsparkering
Du kan trygt parkere din barnevogn i vores udendørs overdækkede areal eller i vores skønne have.

Tilmelding og betaling
Tilmelding foregår til
info@kiropraktikogsundhed.com, hvor du skal oplyse navn, adresse og telefonnummer samt antal ønskede tilmeldinger. Herefter vil du modtage en faktura på mail. Når fakturaen er betalt, er du sikret en plads.

Tilmelding og betaling er som udgangspunkt bindende, men bliver du syg eller forhindret, er du velkommen til at give din plads videre til en anden.

 

Vi glæder os til at se dig.

Kærligst,

Camilla fra Små Liv og Mie Agersted fra Kiropraktik & Sundhed Lolland-Falster