KROPSTERAPI
Kropsterapi hos Kiropraktik & Sundhed Lolland-Falster
Hos Kiropraktik & Sundhed Lolland-Falster tilbyder vi Manuvision kropsterapi – en helhedsorienteret behandlingsform, der arbejder i dybden med både krop og sind.
Kombination af pulserende massage, akupressur, stræk og åndedrætsteknikker hjælper kroppen med at slippe spændinger, stress og ubalancer, så du kan genfinde ro, bevægelighed og energi.
Kropsterapi er en effektiv metode til at løsne fysiske spændinger, reducere stress og skabe større kropsbevidsthed. Behandlingen giver dig ikke kun mulighed for at mærke din krop på en ny måde, men også for at forløse gamle mønstre og finde mere balance i din hverdag.
Læs videre for at lære mere om, hvordan Kropsterapi kan støtte dig i at opnå større frihed, både fysisk og mentalt.
Fysiske fordele ved Kropsterapi:
Lindring af smerter og spændinger – Løsner op for muskelspændinger, stivhed og smerter i kroppen.
Forbedret bevægelighed – Giver mere frihed og bevægelse af kroppens led og muskler.
Bedre blodcirkulation og udrensning – Hjælper kroppen med at slippe affaldsstoffer og styrker helingsprocesser.
Dyb afslapning – Aktiverer det parasympatiske nervesystem og skaber ro i kroppen.
Hvad er Manuvision Kropsterapi?
Manuvision er en gren af kropsterapien, der har eksisteret siden 1998. Manuvision er dannet af seks kropsterapeuter som oprindeligt var uddannet fra Body-SDS første hold og som ønskede at videreudvikle det de havde lært. I de sidste 27 år har de løbende udviklet metoder til at behandle både krop og sind .
Uddannelsen til Manuvision Kropsterapeut tager 2 år og er bygget op af 1104 lektioner og er dermed den kropsterapi-uddannelse, der tilbyder mest undervisning.
Manuvision kropsterapi er en dybdegående behandlingsform, der kombinerer pulserende massage, akupressur, stræk, tryk på reflekszoner, åndedrætsteknikker og samtale for at løsne spændinger og frigøre blokeringer i kroppen. Kroppen husker alt, hvad vi har oplevet – stress, traumer og følelser sætter sig som spændinger, ubalancer og smerter. Ved at arbejde med kroppens spændingsmønstre kan behandlingen hjælpe med at genoprette flow og kontakt, så du får større bevægelighed, bedre kropsbevidsthed og øget mentalt overskud.
Manuvision kropsterapi er effektiv ved stress, angst, traumer, kroniske smerter og spændinger, men kan også bruges forebyggende til at skabe større ro og balance i krop og sind.
Hvordan foregår en Manuvision Kropsterapeut behandling?
Behandlingen starter med en kort samtale, hvor vi taler om din aktuelle situation og de udfordringer, du ønsker hjælp til. Derefter foregår selve behandlingen på briksen, hvor du ligger iført undertøj med et tæppe over dig. Efter behandlingen får du et øjeblik for dig selv, hvorefter vi afrunder med en kort snak om din oplevelse og eventuelle anbefalinger.
Hvorfor vælge Manuvision Kropsterapi?
Manuvision kropsterapi er en dybdegående og helhedsorienteret behandlingsform, der arbejder med både krop og sind. Det er en ideel metode for dig, der ønsker en naturlig tilgang til at løsne spændinger, reducere stress og genoprette balancen i kroppen. Hos vores kropsterapeut får du en nærværende og professionel behandling, der tager udgangspunkt i dine individuelle behov. Vores mål er at hjælpe dig med at opnå større frihed i kroppen, øget kropsbevidsthed og mere mentalt overskud i hverdagen.
Mentale og følelsesmæssige fordele ved Kropsterapi:
Reducerer stress og angst – Beroliger nervesystemet og skaber mere ro i sindet.
Forløsning af traumer og fastlåste følelser – Giver plads til at bearbejde gamle oplevelser, der sidder i kroppen.
Øget kropsbevidsthed – Øger din evne til at mærke dig selv, dine behov og grænser.
Forøget energi og livsglæde – Når kroppen slipper spændinger, frigives der ny energi.